Hovedside
Formål
Vedtægter
RFR tilbyder
Medlemskab
Praktiske oplysninger
Bestyrelsen
Mødedatoer
Foredrag
Aktiviteter
Radiodatabase
Links
For medlemmer (Kode)
NytMedlemsblad
NytRadio & TV-historie
 
Ringsted Radiomuseum
Indvielse
Minirundtur
 
Krøniken og RFR
Fra Åbningen
 
Aktuelt
Pioneer
Udflugt
SP foredrag
Philips del 1
Philips del 2
LL film

To-r film

 

Philips aftenseminar d. 11 januar 2001 på Ringsted Radiomuseum

Ved: Jørgen Sommerfeldt. Dyrehavegårdsvej 9. 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 874421
 

1903

Det var det år, hvor det lykkedes Brdr. Wright at holde deres fly i luften mere end 70 m. Maleren og grafikeren Paul Gaugain dør fattig, syg om ensom på en øde ø i Caribien. Starten går til det første "Tour de France". USA erhverver rettighederne til kanalzonen i Panama. Kanalen graves, og i 1914 åbner den.

Og i 1903 kommer Anton Philips på en af sine utallige forretningsrejser til København, og den første forbindelse mellem Philips Eindhoven og Danmark knyttes. Han fandt en interesseret importør - grosserer Axel Schou.
 

1903-19

Indtil 1919 drev Axel Schou en betydelig agenturvirksomhed med Elektriske artikler. Mellem Philips-selskabet og Axel Schou bestod der i begyndelsen ikke noget egentligt agenturforhold, men det blev dog snart etableret og var for længst en kendsgerning, da det norske firma "Elektrisk Byrå A/S" i 1919 købte firma Axel Schou og omdannede det til et aktieselskab med min farfar, ingeniørkaptajn N.B. Sommerfeldt som adm. direktør.

Den norske investering havde i og for sig intet direkte med Philips at gøre. Den var dikteret af ønsket om at få etableret et marked i Danmark for "Elektrisk Byrå's" el-termiske artikler, komfurer, strygejern m.m.

Med de daværende høje priser på el matte dette nødvendigvis blive en skuffelse. At "Elektrisk Byrå" kom med i billedet var vel nok en fejltagelse, fordi man ikke havde undersøgt markedsmuligheder og -forhold i forvejen. Hvad der ville være sket, hvis denne fejlinvestering på "Elektrisk Byrå" ikke var begået, må guderne vide. Men den førte til, at samarbejdet med Philips-koncernen nu kom i faste rammer. Og dette skyldtes min farfar, "kaptajnen" som han blev kaldt af sine medarbejdere. Det tilnavn fik hall, fordi hall fik sin uddannelse i hærens ingeniørkorps og endte som kaptajn i 1915. Han gjorde tjeneste under hele 1. verdenskrig. Min farfar så klart, hvor ordentligt værdifuldt et Philips-agentur kunne blive og tog straks efter at have overtaget ledelsen af A/S Axel Schou til Eindhoven for at træffe de nødvendige aftaler med Anton Philips. Aftalerne blev indgået og så gik det rask. Philips-agenturet blev udbygget Bl.a. med lagre, først i Odense og senere i Aalborg, Silkeborg og Haderslev. Den vældige tekniske udvikling, som var i gang, begunstigedes også af den dynamiske virksomhed, som blev udfoldet med Eindhoven i centrum, samtidig med, at der for alvor var gang i elektrificeringen.
 

1924-28

Vi er nu fremme i år 1924. Lenin dør i Gorkij, 53 år gammel. Wilson, USA's 28. præsident, dør. George Gerschwin' s "Rhapsody in Blue" med Komponisten ved tangenterne spilles første gang offentligt i New York, og i Danmark danner Thorvald Stauning den første socialdemokratiske regering. 1. maj samme år begynder min fars karriere i koncernen - hos Philips i Eindhoven i exportafdelingen, som før hans tiltræden kun bestod af en mand. Nu blev de altså to.

I disse år - altså begyndelsen af 20' erne - var en verdensomspændende radioamatørbevægelse i gang, og de energiske amatører skulle bruge løsdele til deres hjemmebyggede apparater. I Eindhoven fulgte man opmærksomt med i denne udvikling og nøjedes ikke med det. Man begyndte produktion af de efterspurgte løsdele. Som rørleverandør vandt Philips tidligt en stærk position, der siden forstærkedes yderligere med "Miniwatt"-rørene på grund af deres lave strømforbrug.

Fabrikation af løsdele, hvortil også hørte lavfrekvens-transformatorer og datidens fritstående højttalere førte med sig, at man - for at kunne kontrollere komponenternes kvalitet og af hensyn til videreudviklingen - selv måtte fremstille komplette radiomodtagere. De første batteri og veksel- strømsmodtagere blev markedsført i Holland i 1927 og i Danmark i 1928. Det var på denne baggrund, at min farfar "kaptajnen" tog initiativet til, at Philips Gloeilampenfabrieken i Eindhoven oprettede to handelsselskaber, Philips Lampe A/S i 1925 og Philips Radio i 1927.

Den uafbrudte ekspansion i disse år medførte, at der til stadighed skulle skaffes penge og en finansiel opdeling var derfor hensigtsmæssig. Mens salget af Philips-artikler officielt foregik gennem de to nyoprettede selskaber, blev forretningsførelsen for begge varetaget af A/S Axel Schou, hvor alle medarbejdere var ansat på Axel Schou-kontrakter - med undtagelse af "kaptajnen", som var administrerende direktør for begge Philips-selskaber. Min far vendte tilbage fra Eindhoven i 1926 til A/S Axel Schou, og i 1927 begyndte han som selskabets første radiosælger. Kort efter blev de to. Danmark blev opdelt i et distrikt vest og et øst for Storebælt.

Af min fars erindringer forstår jeg, at om end det var et raggerliv, så var det spændende og inspirerende. Man var en slags missionær. Om dagen besøgte man radiohandlere, som dengang også handlede med alt muligt andet, og om aftenen holdt man foredrag i arbejdernes radioklubber og tilsvarende borgerlige foreninger. Man talte om de nye radiorør, om tilbehør og andre emner i forbindelse med dette mageløse nye legetøj. 75-100 foredragsaftener på en vinter var almindeligt. Større ekstraordinære salgsfremstød gennem annoncekampagner og lignende finansieredes på en såre enkel måde af Philips Eindhoven. Fra sag til sag bevilgedes de fornødne beløb, som blev fremsendt og anvendt efter formålet.
 

1928- 29

Et kompliceret finansielt problem dukkede imidlertid op i slutningen af 20'erne, da L.M. Ericsson AB sikrede sig kontrollen med Elektrisk Byrå A/S.
 

1932

A/S Axel Schou kom derved under kontrol af L.M. Ericsson, der dengang endnu var Philips' konkurrent på radiomarkedet, og som man havde forberedt sig på at konkurrere med på telekommunikationsområdet. Det var en uholdbar situation, og i efteråret 1932 drog OME Loupart til Stockholm. Loupart var i perioden fra slutningen af 20' erne og indtil årene efter 2. verdenskrig dynamoen i Philips-koncernen. Loupart forhandlede med L.M. Ericsson om købet af Elektrisk B yrå ' s aktier i Axel Schou. Philips køb af disse aktier blev en realitet og dermed blev A/S Axel Schou et Philips-ejet selskab ultimo 1932. En anden skelsættende begivenhed i 1932 var følgen af vidtgående danske importrestriktioner (oprettelsen af "Valutacentralen" ved lov af 1. februar 1932).
 

1933

Det blev derfor besluttet at påbegynde selvstændig produktionsvirksomhed i København og med virkning fra 1. januar 1933 foretages en total reorganisation, hvorved alle medarbejdere, som havde med Philips-varer at gøre, blev ansat på Philips-kontrakt. Samtidig forøgedes aktiekapitalen i Philips Radio A/S, først og fremmest for at skabe mulighed for at overtage hele aktiekapitalen i A/S Axel Schou.

Axel Schou havde til huse i Studiestræde og Philips i Krystalgade. Produktionslokaliteter sikrede man sig ved at overtage en næsten ny fabriksbygning på Strandlodsvej 34 med et etageareal på i alt 2500 m2. I løbet af 30' erne tredobledes etagearealet.
 

1939

3. september 1939 erklærer Storbritannien og Frankrig krig mod Hitler- Tyskland og 2. verdenskrig begynder. Min farfar bliver i den urolige sommer, der gik forud, afløst af min far i chefstolen. I december 1942 dør "kaptajnen" kun 64 ar gammel. Min far, som i løbet af 30' erne var avance- ret til underdirektør, havde i et par år været medlem af direktionen, hvori foruden mim farfar også sad ingeniør K. Lorentzen, som var chef for lys. Min far gik en meget svær tid i møde som chef i krigsårene, fordi forsyningssituationen m.m. forværredes år for år for helt at blive afbrudt i september 1944, hvor Eindhoven blev befriet af de allierede. Alligevel lykkedes det at opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse i Danmark under hele krigen bl.a. ved fremstillingen af "kolde radiomodtagere" - radioer uden rør. Disse blev færdiggjort efter krigen, da leverancerne igen kom i gang. Under krigen, da problemerne for alvor tårnede sig op i 1943/44, var jeg en knægt på 13-14 år og kunne ikke undgå at fornemme det meget hårde pres, min far var udsat for - dels for at skaffe penge til lønninger til personalet dels - og det var endnu vanskeligere - at forhindre produktionen af radiomateriel til den tyske krigsmaskine. Begge problemer plus mange andre løste han med glans, hvilket koncernledelsen i Eindhoven også værdsatte og hædrede ham for efter krigens afslutning i 1945.