Hovedside
Formål
Vedtægter
RFR tilbyder
Medlemskab
Praktiske oplysninger
Bestyrelsen
Mødedatoer
Foredrag
Aktiviteter
Radiodatabase
Links
For medlemmer (Kode)
NytMedlemsblad
NytRadio & TV-historie
 
Ringsted Radiomuseum
Indvielse
Minirundtur
 
Krøniken og RFR
Fra Åbningen
 
Aktuelt
Pioneer
Udflugt
SP foredrag
Philips del 1
Philips del 2
LL film

To-r film

 
RINGSTED RADIOMUSEUM Radiobranchens Seniorklub 22

RINGSTED RADIOMUSEUM Radiobranchens Seniorklub 22. januar 2001

I 1933 da jeg var fem år overtog Philips ejendommen (et tidligere silkespinderi) på hjørnet af Strandlodsvej og Jenagade i Sundby - men som I bar hørt var firmaet allerede repræsenteret her i landet siden 1903 /04. Lige fra begyndelsen fabrikerede man bl. a. radiomodtagere. I den fine bygning - i daglig tale kaldet fabrikken - lå laboratoriet på anden sal. Og her blev jeg ansat efter overstået studentereksamen i 1947. Der havde i mange år været importrestriktioner styret af Direktoratet for Vareforsyning (Varedirektoratet) og dette var vel hovedårsagen til starten af en dansk produktion, som i begyndelsen også omfattede glødelamper og beslægtede produkter.

Det var et ønskejob fordi radioteknik havde min store interesse og vi var begyndt at udvikle danske konstruktioner sideløbende med de hollandske. Det var stadigvæk AM universalmodtagere med 4 ½ - rørs superen som grundelement.

Laboratoriet bestod dengang af tre afdelinger, idet der udover apparatlaboratorium var en tegnestue og et værksted. Chef var Børge Otzen, (der også er kendt som radioamatøren OZ8T). Vi var i alt omkring 12 personer. Udover den rene udvikling, tilpassedes konstruktioner fra andre koncerncentre til dansk samling og produktion - og de danske DEMKO bestemmelser.

Det drejede sig om så forskellige ting som cykeldynamoer, hånddynamolygter, drosselspoler til lysstofrør, grammofoner, elshavere, og så altså det mest spændende radiomodtagere og radiogrammofoner.

Jeg var i mellemtiden blevet eksamineret radiotekniker - det var før der blev etableret en egentlig faguddannelse med læretid. Hidtil havde vi beskæftiget os med AM - modtagere, hvilket som bekendt også betød en begrænsning i det gengivne frekvensområde. Nu dukkede FM op med den deraf følgende kvalitetsforbedring. Vi blev bedt om at producere et antal modtagere til Statsradiofoniens forsøg med FM, og det blev til FM 30. Jeg kan huske med hvilken respekt vi behandlede kredse, som skulle håndtere disse uvant høje HF-frekvenser. Der konstrueredes en meget speciel afstemningsenhed en såkaldt "Guillotinekreds" som håndarbejde på vort værksted. Det var en oplevelse at høre de første eksperimentelle udsendelser.

I Holland havde man også laboratorier, som beskæftigede sig med egentlig grundforskning og Philips har jo i tidens løb udtaget et utal af patenter. De er ikke alle lige synlige i det daglige, men jeg husker blandt andet Ferroxdur, såkaldt keramisk jern, der stadig findes overalt i magneter, spolekerner, stavantenner etc.

En dag fik jeg besøg på laboratoriet af Holger Møller Hansen, som var ansat i vor afdeling for produktionsforberedelse. Han havde en ide omkring et måleinstrument. Jeg husker ham som eksempel på et menneske, der aldrig fik fortjent udbytte af sine opfindelser. Længe efter at han havde forladt Philips opfandt han nemlig fiberoptikken, en ide, som formentlig er grundlag for lyslederkabler m. v. og som har stadig større betydning i vores nye IT- samfund.

Der er jo her paralleller til Philips, som mange gange bare måtte se andre få større udbytte af sine nyskabelser. Tænk bare på Laserdisc'en og Compact Casetten .

Også LP-pladen dukkede op medens jeg var på laboratoriet og her var der ligesom med FM tale om væsentlig kvalitetsforbedringer, hvilket påvirkede udviklingen af pick-up'er. I denne periode producerede vi mange radiogrammofoner, bl. a. under Aristona - navnet. Der blev gjort meget for designet, nogle af de bedste blev tegnet af professor Erik Herlow. Heriblandt en stor radiogrammofon. Jeg tror den bed AS 14. Men det ved Frederik Dahlberg meget mere om end jeg.

Den næste milepæl jeg oplevede var naturligvis TV.

Jeg havde været væk et lille år som soldat, og kom tilbage i 1950. Laboratoriet var nu flyttet til den såkaldte Haug-bygning, hvor vi i øvrigt også havde firmaets egen børnehave og sundhedscenter.

Det var - ligesom med FM 30 - Carl Hermann, en af vore laboratorieingeniører, der stod for opstarten. Vi var en kreds, som først gik på skole hos ham efter hans egne lærebøger. Nogle byggede herefter egne modtagere. Min var i drift adskillige år efter.

Der blev lejet et ret lille lokale overfor laboratoriet og her startede en halv snes personer

TV -produktionen med projektionsmodtageren, som jeg tror hed TDK 701. Der blev tre modtagere færdige om dagen. Billedet blev dannet i bunden af modtageren og var på størrelse med et frimærke. Det projiceredes så med en optik (som vi stolt fortalte var magen til kikkerten på Mount Palomar) via et spejl op på en helt flad skærm. Dette med den flade skærm er man jo først ved at nå igen nu!

Der gik ikke lang tid før en normal TV produktion var i fuld gang ovre på fabrikken.

I denne periode byggede vi på lab. forskellige kredsløb til Statsradiofoniens forsøgsudsendelser, som Philips havde stillet de første kameraer til rådighed for. Det er mærkeligt at tænke tilbage på de trange forhold man havde på Rosenørns Alle i de år. Men entusiasmen var i behold hos alle. Ikke mindst takket være Jens Fr. Lavaetz.

Jeg forlod laboratoriet i 1953 og blev ansat i forstærkerafdelingen. I denne forbindelse oplevede jeg noget som sjældent sker. Min sidste opgave på lab. var at være "apparatfader" til den første spolebåndoptager, som skulle produceres her. Typen hed EL 3530 og var udviklet i Wien, som i mange år var center for disse apparater.

Det viste sig nemlig, at det var forstærkerafdelingen, som skulle markedsføre den og således kunne jeg følge båndoptageren hele vejen ud til vore forhandlere.

Herefter forløb mine godt 43 ar i Philips i de kommercielle afdelinger hvor jeg kom til at beskæftige mig med de fleste audioprodukter indtil jeg overtog marketingserviceafdeling.

Vi havde den gang Corty Lydeking som chef, hvilket en del af jer sikkert kan huske. Han sprudlede af ideer, hvoraf nogle nok var for langt forud for deres tid til rigtig at slå an. Et eksempel er samarbejdet med Thisted Trævareindustri.

Det indledtes medens vi endnu både udviklede og producerede radio i Jenagade. Som produktchef var denne periode fascinerende, fordi vi direkte kunne påvirke udvikling og produktion med ideer, der bundede i markedsforholdene.

I dette tilfælde at markedsføre et reolsystem, som var skræddersyet til de lydprodukter, som skulle stå deri. På tegnestuen havde vi en møbelarkitekt ved navn Peter Hjorth som tegnede TT -reolen, der derefter i nogle år produceredes af møbelfabrikken i Thisted.

Et samarbejde mellem lokale radio- og møbelforhandlere skulle så fremme salget for begge parter. Lydekings ide var egentlig logisk nok, men salget kom aldrig til at svare til forventningerne.

Det var der heldigvis flere andre af vore ideer der gjorde, men i begyndelsen af 60' erne ændredes situationen for såvel fabrik som laboratorium markant med toldskrankernes bortfald og oprettelsen af EF og EFTA.

Concernens fabrikker specialiseredes og den danske produktion af audio og videoapparater blev afløst af andre produkter.